Sider

Viser opslag med etiketten strikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strikke. Vis alle opslag

mandag den 15. oktober 2012

Efterår






Nye sko og skjorte, lidt solskin på min terrasse en dag i sidste uge - suk, al det regnvejr de sidste dage...
God mad og hjemmesysler i gråvejr - hue, jeg faktisk har færdigstrikket nu :)
God efterårsferie til dem, der er så heldige at have det nu - vi starter vores ferie onsdag :o)

mandag den 7. marts 2011

F for FORÅR

Drengene syntes i dag, vi skulle gå på grankoglejagt udenfor - så det gjorde vi. Og så var det, jeg blev mindet om, at haven og terrassen trænger til en virkelig sød og kærlig (omend måske også lidt hård) hånd.... Det må vente lidt endnu.
Snorre ville gerne være huemodel - han elsker at få lov at prøve nyt tøj og sko! Denne hue er mit seneste strikkeprojekt - dog ikke strikket til nogle af mine egne børn, men til en venindes endnu ufødte lille babydreng. Huen er str. 6-9 mdr., strikket i Alpaca og mangler blot at få monteret snøre - opskriften har jeg fundet her, inspirationen her.

lørdag den 19. februar 2011

Nyt kamera - juhuuu!!

Vi har endelig købt nyt kamera - og det er helt skønt!




God weekend :o)

mandag den 10. januar 2011

Fiskehalstørklæde #2

Så blev også Snorres halstørklæde færdigt - magen til Vigges. Det tog lidt tid...
Men fint - det er det altså :o)

onsdag den 29. december 2010

Lidt af julen

Phew - den gik stærkt den julemåned - wow!
Og hvad nåede jeg?? Ja... hehe..
Jeg nåede da at sende julekort ud...
Et par hjemmelavede julegaver blev det også til - bl.a. et perlestrikket pandebånd med fleecefoer og en broderet mille fleur til min kære mors kolde ører og et hæklet halstørklæde til svigerfar..
Jeg har også fået malet møbler - her er jeg i gang med en IKEA skammel - den er endnu ikke færdig.
Mit nuværende hækleprojekt er af alle mine restegarner og ender med at blive et slumretæppe. 
Og så er jeg bare træt af ikke at have et ordentligt kamera - iphonen gør det godt, men slet ikke SÅ godt - æv - det må der snart gøres noget ved...


Rigtig godt og lykkebringende nytår til alle derude bag skærmene :o)

tirsdag den 16. november 2010

Masser af garn - men øv til ødelagt kamera!

Weekenden, der kommer for enden af denne uge, skal bruges i selskab med min søster, min mor og mine to mostre. Vi skal holde 'Kreativ py-party weekend' hos min søster fra lørdag til søndag. Det kan KUN blive ren hygge - vi skal strikke, hækle, sladre, drikke kaffe, spise kage, drikke vin, spise sushi etc. - jubiii - har bare glædet mig rigtig længe. I dag har jeg så været ude og købe garn til formålet, og jeg har besluttet at strikke til mig selv.
Desværre har mine kære poder kommet til at ødelægge vores fantastiske kamera, så indtil det er repereret/udskiftet, må jeg bruge iphonen til det formål - billedkvaliteten bliver bare overhovedet ikke i nærheden...
Naturulden i de lilla nuancer skal blive til et hæklet tørklæde til svigerfar - ja, han ønskede sig et nyt tørklæde i moderigtige farver (lilla var i hvert fald moderigtigt sidste år - i min verden også i år, fnis).
Projektet i nederste hjørne bliver til en hue til min søde mand, så han kan holde varmen om ørerne, når han jobber udendørs.
Navia-garnet er til mit strikkeprojekt i weekenden - en tunika - juhuu :o)

søndag den 10. oktober 2010

Dengang mor var ung!

Forleden snublede jeg over denne stoftaske/pose hjemme ved min mutti - og den er lavet af hende selv i 1962!! Da var hun 10 år gammel, og man kan se, at den er syet (og selvfølgelig også broderet) i hånden. Den er vildt hyggelig, og hun har i mange år brugt den til opbevaring af alle hendes strikkepinde og hæklenåle. Eftersom hun ikke praktiserer håndarbejde så meget for tiden, har jeg fået lov at låne pose med indhold med hjem - jubiii :O) 
Enden på denne weekend er nær - og det har været en skøn en af slagsen i min favorit-årstid! Fantastisk vejr i dejligt selskab på Kulturværftet i Helsingør og Louisiana i Humlebæk i dag og hyggelig middag med mand, børn og søsteren min lørdag aften.
Min krea-tid er i weekenden gået med projekt børnevest foran flimmerkassen!
Snart er det mandag - forhåbentlig en god en af slagsen :O)

lørdag den 25. september 2010

Lørdagdag!

Halstørklædet til Vigge er nu helt afsluttet og taget i brug - dog med lidt protester til at starte med!
Og så fik jeg endelig pyntet lidt af væggen i stuen i går - som en stor collage over kommoden. Ville oprindeligt ha' haft alt i glas og ramme, men det må vente, da vi ikke har nogle ledige rammer eller råd til at købe dem. Synes nu alligevel det blev rigtig hyggeligt - især i forhold til den kedelige hvide væg før :O)
Og så skal jeg til at kaste mig ud i vinterhuer til drengene efter det så populære mønster fra Gynthers sybog fra 1977.
Og nu skal vi til fødselsdagsbrunch hos min onkel!
Rigtig god lørdag til jer :o)

fredag den 24. september 2010

Efterår og halstørklædetid

Er lige ved at afslutte 1 stk. lækkert halstørklæde i Alpaca til 1 stk. lille halvsløj prut - Vigge - som har været hjemme i dag... Og Snorre er også en smule efterårssnue-ramt - han må dog vente lidt længere på et halstørklæde...




God weekend :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 1. september 2010

Færdiggjorte projekter

Dette lille søde vitrineskab fik vi foræret af min mormor. Det er egetræ og var ikke malet, da vi modtog det, så jeg gik straks i krig med lidt råhvid maling. I lågerne var der glas og et kryds af træ, men det smadrede i den ene låge, da det stod på bordet; min søn Snorre ville røre og *bum bang crash* - skabet fik overbalance og væltede ned på gulvet... Ja - så valgte jeg altså at fjerne glas og kryds i den anden låge også :o)
Knopperne er fundet i Donde-C på Vesterbro - så fine :) Er egentlig fint tilfreds med resultatet her


Det har taget mig RIGTIG lang tid at strikke denne hætte med halstørklæde - et af de projekter, som bare har fået lov at ligge som en dårlig samvittighed i garnkurven. Den er en gave til min veninde, som heldigvis har en god tålmodighed - hehe, for den skulle ha' været færdig sidste vinter :o/