Sider

onsdag den 29. december 2010

Lidt af julen

Phew - den gik stærkt den julemåned - wow!
Og hvad nåede jeg?? Ja... hehe..
Jeg nåede da at sende julekort ud...
Et par hjemmelavede julegaver blev det også til - bl.a. et perlestrikket pandebånd med fleecefoer og en broderet mille fleur til min kære mors kolde ører og et hæklet halstørklæde til svigerfar..
Jeg har også fået malet møbler - her er jeg i gang med en IKEA skammel - den er endnu ikke færdig.
Mit nuværende hækleprojekt er af alle mine restegarner og ender med at blive et slumretæppe. 
Og så er jeg bare træt af ikke at have et ordentligt kamera - iphonen gør det godt, men slet ikke SÅ godt - æv - det må der snart gøres noget ved...


Rigtig godt og lykkebringende nytår til alle derude bag skærmene :o)

tirsdag den 7. december 2010

Vores lille nisse Nurium Lillo

Ja - sådan ser vores Nurium Lillo ud - fra Shane Brox' byg selv julepakkekalender :)

fredag den 26. november 2010

Fredag


 


Et fortryllende nummer at starte fredagen og weekenden på - specielt når man sidder inde i varmen og kigger ud på det smukke snevejr.

Rigtig god weekend :)


'Here Comes the Sun' fra teaterkoncerten 'Come Together' - sunget af Sara Grabow, Mark Linn og Lotte Andersen.

tirsdag den 16. november 2010

Masser af garn - men øv til ødelagt kamera!

Weekenden, der kommer for enden af denne uge, skal bruges i selskab med min søster, min mor og mine to mostre. Vi skal holde 'Kreativ py-party weekend' hos min søster fra lørdag til søndag. Det kan KUN blive ren hygge - vi skal strikke, hækle, sladre, drikke kaffe, spise kage, drikke vin, spise sushi etc. - jubiii - har bare glædet mig rigtig længe. I dag har jeg så været ude og købe garn til formålet, og jeg har besluttet at strikke til mig selv.
Desværre har mine kære poder kommet til at ødelægge vores fantastiske kamera, så indtil det er repereret/udskiftet, må jeg bruge iphonen til det formål - billedkvaliteten bliver bare overhovedet ikke i nærheden...
Naturulden i de lilla nuancer skal blive til et hæklet tørklæde til svigerfar - ja, han ønskede sig et nyt tørklæde i moderigtige farver (lilla var i hvert fald moderigtigt sidste år - i min verden også i år, fnis).
Projektet i nederste hjørne bliver til en hue til min søde mand, så han kan holde varmen om ørerne, når han jobber udendørs.
Navia-garnet er til mit strikkeprojekt i weekenden - en tunika - juhuu :o)

torsdag den 4. november 2010

Julekugler eller juleklunker??!!

Ja - jeg er altså ret nybegynder i det der hækleri-noget... Men jeg vil rigtig gerne lære det, og det gør man selvfølgelig bedst ved at kaste sig ud i det - så det gjorde jeg. Jeg har været i julekrea-humør siden oktober, så da jeg så opskriften på Julekugler i denne måneds Boligliv, tænkte jeg, at de da så ud til at være nemme at gå til - og det var de også (efter lidt sød hjælp fra Sofie) - men altså hvis man (læs: mig) ikke helt har fattet det med fastmasker, så bliver resultatet bare ligesom ikke rigtig så sødt eller pænt, vel? Se selv her
De ligner mere juleklunker!? - eller måske påskeæg (så er det da i det mindste ikke spildt arbejde)..
Men heldigvis gik der et lys op for mig, og jeg fik regnet ud, hvad det var for en fejl, jeg konsekvent begik - pyha :)
Så her er julekuglerne!! :o)

fredag den 29. oktober 2010

Jeg vandt

Mias giveaway!! Det er første gang, jeg vinder en giveaway, og se hvad jeg vandt :)
En mini café-pusletaske indeholdende vådservietter - skøn og praktisk. Og der var også et lille fint kort med i pakken - tak Mia - den bliver jeg glad for!

mandag den 25. oktober 2010

Traner

Inspireret herfra og med rigtig god vejledning (og mere inspiration) herfra og herfra er jeg gået i krig med papirsfoldning en masse. Det er jo helt meditation at sidde og lave origami-traner - specielt imens der er god musik i ørerne :o)
Jeg mangler 'kun' at lave 993 flere traner for at få et ønske opfyldt :)
Jeg synes efterhånden, jeg har mange projekter i gang - både påbegyndte og tænkte - og er lidt frustreret over ikke at få afsluttet så meget... Men jeg må bare se at tage mig sammen og komme i sving! I aften er planen at få strikket videre på strikkeprojekt børnevest og måske hæklet lidt julekugler (Boliglivs opskrift).
God aften til jer derude :o)

søndag den 10. oktober 2010

Dengang mor var ung!

Forleden snublede jeg over denne stoftaske/pose hjemme ved min mutti - og den er lavet af hende selv i 1962!! Da var hun 10 år gammel, og man kan se, at den er syet (og selvfølgelig også broderet) i hånden. Den er vildt hyggelig, og hun har i mange år brugt den til opbevaring af alle hendes strikkepinde og hæklenåle. Eftersom hun ikke praktiserer håndarbejde så meget for tiden, har jeg fået lov at låne pose med indhold med hjem - jubiii :O) 
Enden på denne weekend er nær - og det har været en skøn en af slagsen i min favorit-årstid! Fantastisk vejr i dejligt selskab på Kulturværftet i Helsingør og Louisiana i Humlebæk i dag og hyggelig middag med mand, børn og søsteren min lørdag aften.
Min krea-tid er i weekenden gået med projekt børnevest foran flimmerkassen!
Snart er det mandag - forhåbentlig en god en af slagsen :O)

onsdag den 6. oktober 2010

Gammelt nyt tøj!

Jeg har meget tøj i gemmerne, som enten er blevet for småt, stort eller ikke min smag længere - noget af det skal sælges, men meget kan sagtens genbruges og laves til et nyt stykke tøj. Blot ved at bruge en saks og evt. nål og garn (el. andet). Det kræver kun en lille smule fantasi.
Jeg har fået ny vest!
FØR (beklager billedkvaliteten)
NU
Har klippet ærmer af, klippet den op på midten og broderet millefleurs på brystet
Skønt med lidt nyt tøj til garderoben - hehe :o)

mandag den 4. oktober 2010

For 40 kr. lopper!

Jeg nåede sammen med Vigge i lørdags 3 loppemarkeder. Vi var på cykel rundt - turen ud var skøn, men turen hjem føltes som om, vi rykkede os i sneglefart, for der var sørme meget blæst imod os (og lidt mere gods at køre med)!
Vi endte med at bruge i alt 40 kr., men det var ikke lidt, vi havde med hjem!
En vase og en lille arkitektlampe (se bort fra rod på mit bord :))
En lille globus til drengenes amagerhylde og 3 børnebøger
En mappe fyldt med magasinet Alt om håndarbejde - alle numre fra hele 1980!
Jeg er i hvert fald vældig tilfreds med fangsten :O)

fredag den 1. oktober 2010

Også Vigges hue er nu afsluttet og taget i brug. Synes bare de er fine, de huer - og skal snart i gang med en til Ras, for han er også faldet for den :O)
Jeg tager på loppemarked i morgen og satser på at finde bl.a. noget fint retrostof, men også lamper af forskellig art ville glæde mig at finde - vi mangler både i køkkenet, på kontoret, i stuen og i soveværelset!!
Søndag står den på stegt flæsk med persillesovs hos svigerfamilien - juhuuu :o)
Rigtig god weekend!

onsdag den 29. september 2010

1 færdig

Den første vinterhue er færdig - det er Snorres. Jeg endte med at finde andet stof til midterstykket, end hvad jeg oprindeligt havde tænkt mig, og jeg synes, den er blevet så fin. Det var faktisk rigtig hyggeligt at lave den, og jeg er nu også gået så småt i gang med Vigges hue.
I sidste uge gik jeg i gemmerne og fandt en hel del tøj, jeg egentlig havde lagt væk, fordi jeg ikke bruger det længere - men meget af tøjet er jo egentlig i noget pænt/lækkert stof, så det kan jo bruges til nye projekter. Derfor fandt jeg en sød nederdel frem - den er nu lavet til stor taske/indkøbsnet m. lille lomme indvendig til pung/telefon.

mandag den 27. september 2010

Så så man lige mig

...være så heldig at få 'Tøj du selv kan sy' af Elsebeth Gynther og Bjarne Solberg! Min moster havde den liggende i sine gemmer - så fantastisk - skal bare finde ud af, hvilken opskrift jeg skal starte på, for der er da masser at tage af... Uha - det krible-krabler i fingrene - tak moster BVO! :o)
Min anden moster har i dag været forbi med en ordentlig stak inspirationsbøger og lidt værktøj til låns - det er altså ikke dårligt at have søde kreative mostre i familien!

I går havde vi gæster, og der fik Ras da lige tryllet lidt med mad og farver.
Mums - det var både lækkert at se på og efter 2 timer i stegesoen også lækkert at spise.

lørdag den 25. september 2010

Lørdagdag!

Halstørklædet til Vigge er nu helt afsluttet og taget i brug - dog med lidt protester til at starte med!
Og så fik jeg endelig pyntet lidt af væggen i stuen i går - som en stor collage over kommoden. Ville oprindeligt ha' haft alt i glas og ramme, men det må vente, da vi ikke har nogle ledige rammer eller råd til at købe dem. Synes nu alligevel det blev rigtig hyggeligt - især i forhold til den kedelige hvide væg før :O)
Og så skal jeg til at kaste mig ud i vinterhuer til drengene efter det så populære mønster fra Gynthers sybog fra 1977.
Og nu skal vi til fødselsdagsbrunch hos min onkel!
Rigtig god lørdag til jer :o)

fredag den 24. september 2010

Efterår og halstørklædetid

Er lige ved at afslutte 1 stk. lækkert halstørklæde i Alpaca til 1 stk. lille halvsløj prut - Vigge - som har været hjemme i dag... Og Snorre er også en smule efterårssnue-ramt - han må dog vente lidt længere på et halstørklæde...




God weekend :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 18. september 2010

Fremskridt...

Endelig begynder Vigge og Snorres værelse at være et rigtig børneværelse - og et hyggeligt et efter min mening...
Jeg er færdig med amagerhylden - den blev malet i 3 omgange og kunne sagtens ha' klaret en mere, men jeg er en utålmodig en og ville bare have den op at hænge, så det kom den - og synes ikke det gør spor, den ikke er malet flere gange - den er alligevel rigtig fin. Så skal jeg blot finde nogle flere ting, der kan stå og pryde på den :o)
Vi fik også hængt nogle flere ting op på væggen - bl.a. gamle ølkasser af træ til opbevaring af bøger m.v (billede kommer på en anden god gang..).... Og et bamsetigerhoved :o) 
Og så fik jeg endelig min fine knagerække til mine halskæder op at hænge i soveværelset - uh, den er jeg vild med!
Fantastisk at tingene så småt begynder at finde deres plads, at flyttekasserne snart er væk og vores hjem snart føles som et rigtig dejligt og hyggeligt hjem.

mandag den 13. september 2010

Lidt nyt...

Nu er der endelig kommet en god håndfuld faste læsere på min blog - det er jo helt fantastisk, og jeg er begejstret :o)
Jeg synes selv, at jeg ind imellem bliver så overvældende inspireret i denne blogverden, at jeg næsten ikke kan rumme mere kreativ inspiration - synes alle jer/disse skrivende krea-kvinder er dygtige og er helt målløs over, hvad der bliver kreeret - pyha - er utrolig positiv over endelig at have kastet mig ordentligt ud i blogland :O)
Jeg har selv været en smule produktiv de sidste dage!
Har indrammet lidt stof til at hænge i stuen
Har syet en stor pude til drengenes værelse i stofresterne fra deres gardiner


Og lidt andet - mine svigerforældre er lige vendt hjem fra krydstogt, hvor de bl.a. var en tur i Skt. Petersborg og havde denne babushka med hjem til mig - fin er hun, synes jeg :o)


Jeg håber, jeg snart har lidt mere at vise frem - har i hvert fald gang i mange ting; er bl.a. ved at male en fin amagerhylde til Vigge og Snorre og strikke et lille hyggeligt halstørklæde til Vigge.


På gensyn :O)

tirsdag den 7. september 2010

Så har jeg forsøgt mig med en DIY

Så kastede jeg mig lige over en DIY - den fandt jeg hos den fantastisk inspirerende blogger En fugl i hånden. Det var virkelig nemt og en rigtig fornuftig vejledning, og det endte, synes jeg selv, vellykket. Er ret tilfreds med resultatet :)
Se her:

Jeg har dog brugt et stykke snørebånd som snor, da det var, hvad jeg lige havde - og ingen perler - de må komme på senere :o)
Men det er da i hvert fald ikke sidste gang, jeg lægger mig ud med en DIY ;o)

onsdag den 1. september 2010

Færdiggjorte projekter

Dette lille søde vitrineskab fik vi foræret af min mormor. Det er egetræ og var ikke malet, da vi modtog det, så jeg gik straks i krig med lidt råhvid maling. I lågerne var der glas og et kryds af træ, men det smadrede i den ene låge, da det stod på bordet; min søn Snorre ville røre og *bum bang crash* - skabet fik overbalance og væltede ned på gulvet... Ja - så valgte jeg altså at fjerne glas og kryds i den anden låge også :o)
Knopperne er fundet i Donde-C på Vesterbro - så fine :) Er egentlig fint tilfreds med resultatet her


Det har taget mig RIGTIG lang tid at strikke denne hætte med halstørklæde - et af de projekter, som bare har fået lov at ligge som en dårlig samvittighed i garnkurven. Den er en gave til min veninde, som heldigvis har en god tålmodighed - hehe, for den skulle ha' været færdig sidste vinter :o/

tirsdag den 24. august 2010

Min første taske

Denne taske er et af mine første syprojekter, som jeg lavede til min søster... (lille fedtplet på kameralinsen - æv)

Jeg ønsker mig...

Åhhh... der er så mange ting, jeg ønsker mig - specielt til mit nye rækkehus, som vi nu har boet i næsten 3 måneder.
Jeg er forelsket i disse lamper fra Quriosa...

I det hele taget er Quriosa fyldt af lækre brugte møbler og ting og sager fra 50'erne til 70'erne, jeg sagtens kunne forestille mig, ville pynte mit hjem :O)

mandag den 23. august 2010

Flere syslerier fra mig...

Her er lidt af det, jeg har fået syet siden for læææænge siden, da jeg oprettede denne blog :o) Er bare blevet helt vild med at sy!
Lille uglepude lavet til mine drenge - forfra og bagfra
Bukser og suttesnor til Anna - str. 86
Rejsepude - lavet specielt til min lillesøster, da hun blev student. To lommer til værdigenstande, når hun skal ud og rejse jorden rundt....

onsdag den 31. marts 2010

Lidt af det kreative

Dette er lidt af det kreative det indtil nu er blevet til.

torsdag den 25. marts 2010

MIN blog!!

Så er jeg endelig en glad indehaver af min helt egen blog - det var også på tide, at jeg fik meldt mig ind i dette fantastiske univers.
Velkommen til mig - Stine - i denne (lidt fremmede) blog-verden ;o)