Sider

fredag den 30. december 2011

Juleferien i billeder










Hjemmelavede sager og gaver - pandebåndet er lavet ud fra Lutter Idyls super nemme opskrift!
Leg og hygge inde og ude - og nu hvor jeg har dage uden børn, så kan man vel lige så godt hygge sig på sofaen med mad og serie...

Ønsker om et godt nytår til alle derude! 

torsdag den 15. december 2011

December




Så var det endnu engang pludseligt blevet december. Meget er sket. Jeg er startet ny uddannelse, blevet separeret og det er meget mørkt udenfor, når vi står op og igen, når vi er kommet hjem. Men jeg er ok, og jeg nyder og har overskud til atter at skabe ting med mine hænder.


Jeg vandt for nylig en giveaway hos Miss Glad med mad - Wiinblad-vasen og den fine, enkle halskæde med smukke keramikperler. Det var dejligt, at der dumpede en pakke ind af døren til mig i denne pakkekalendertid, hvor det mest er mine drenge, der bliver begavet - aahhh - tak for det, Vibeke!


Mit seneste syprojekt hos Line blev til et penalhus lavet af mit første stykke sekskanterpatchwork-arbejde! Det skal bruges, når jeg til februar skal på skole.


Og så er jeg i øvrigt i gang med at hækle en julegave, som er lidt hemmelig. Og nu - tilbage til hækletøjet, stearinlysene og hyggen ved TV'et. God aften!

tirsdag den 30. august 2011

Vest med guitar og panda


Sidste nye færdiggjorte projekt lavet efter Marapytta-mønster på torsdagsholdet.
Jeg pønser på at kaste mig ud i et patchwork-tæppe-projekt næste gang - til at sysle med foran fjerneren på de kolde og hyggelige efterårsaftener... Måske de populære sekskanter...

torsdag den 11. august 2011

Sløj og the

'Fars' kop må lånes - der er endnu ikke flyttet en 'Mors' kop ind hos os...

Døjer pt. med halsbetændelse og det er sur mås! Drikker masser af the - jeg forsøger at finde en Rigtig god (yndlings)the, men det er endnu ikke lykkedes. Har prøvet forskellige Kusmi-the, men det smager ikke af nok (efter min smag)! Lige nu tester jeg et par Pukka-thebreve, jeg fik af min mor, mens jeg kigger i broderi-katalog fra min moster - har en drøm om at brodere en julekalender til mine drenge, og så er det da vist også på tide at komme i gang! :o) 

onsdag den 3. august 2011

Sandalerne

Min mand forbarmede sig over mig, så nu har jeg fået de sandaler, jeg så inderligt ønskede mig. Hurra - de er fantastiske - aj låf dem :o) Tak, Ras!

mandag den 18. juli 2011



Jeg vandt 4 super seje og søde pegebøger med 'Lille Fant' i Mejses skønne giveaway - til stor glæde for mine snart 3-årige drenge og meget heldigt tidspunkt at modtage dem, nu hvor vi holder ferie. Lækkert var de pakket ind og med et af Mejses egne fine kort.


Også lige et billede af mit nye hjemmegjorte 'friendship bracelet' lavet efter denne DIY. Vil gerne lave flere, men ved ikke helt om tålmodigheden er der, når jeg i forvejen har så mange andre projekter, jeg også vil have færdiggjort/startet på.


Og så lige et par ønsker! For jeg ønsker mig så meget disse sandaler (inden sommeren slutter) - herfra.


Og dette sjal er jeg blevet dybt forelsket i - det ville være helt perfekt til at cykle i, når jeg skal bringe mig selv til mit nye job/uddannelse som lægesekretærelev til efteråret.
Hvis bare jeg selv kunne strikke noget lignende, men har ledt og ledt efter en lignende opskrift - men nej :(
Kan købes her.


God sommer derude!


onsdag den 29. juni 2011

Ferie på Fanø

Lidt billeder fra en uges ferie på Fanø.








Vi er blevet blæst godt igennem ved Vesterhavet, har set masser af drager, da der var dragefestival, mens vi var der, og fandt til stor begejstring den enormt store, flotte og imponerende skovlegeplads! Dejligt er der altså på Fanø :)

søndag den 5. juni 2011

En lille bid af weekenden



 



Vigge måtte overlade sine elskede sutter til suttetræet i Frederiksberg Have - og hvilket vejr at gøre det i! Det er indtil videre gået godt uden sut ved sengetid, så nu har jeg to stk. suttefri nystartede børnehavebørn - forhåbentlig er der heller ikke alt for længe, til de smider bleen! :)

torsdag den 12. maj 2011








*1-3 Smukke planter i vores lille endnu ikke færdige have!


*4 Hjemmelavet müsli lavet efter opskrift i bogen 'Selvforsynende på 1. sal' af Dorthe Chakravarty - er helt vild med både müslien og bogen! Jeg var så heldig at vinde den hos The Sweet Spot.


*5 Vandt denne lille søde sætterkasse i gavedrysset hos Stines Hjem, og helt uventet fik jeg de små dådyr med.


*6 Igangværende strikkeprojekt efter denne opskrift - set tidligere hos både Karen og Christina

*7-8 En tur i skoven i skønt vejr med min mand og hans passion - MTB'en


Og så er det min fødselsdag i næste uge, så jeg får gæster i weekenden - glæder mig!

mandag den 4. april 2011

Prikker på kjolen


Det sidste nye projekt, jeg har lavet på syholdet, er denne kjole ud fra et af Lines lækre mønstre. Ja, kjole endte det så ikke helt med at blive, eftersom jeg fik klippet lidt for meget af i længden, men tilfreds er jeg! På date med manden min i lørdags havde jeg den på - skøn sag - er allerede i gang med udgave nr. 2, som bliver længere (er meningen) :o)

torsdag den 10. marts 2011

Sengetæppe no. 1



For en måneds tid siden gik jeg på syholdet i gang med lappesengetæpper til drengene. Nu er det ene færdigt - og jeg er både glad, tilfreds og meget stolt! Det andet kommer til at vente lidt endnu, for jeg mangler et par baner stof til det....


Ja - man må ikke lege med maden, men altså... Det kan jo bruges på mange sjove og hyggelige måder :o)


Jeg skal finde stof til mit næste syprojekt hos Line - en sommerkjole - men hold da fast jeg synes, det er svært at finde det helt rigtige, uden at det samtidig koster en formue - pyyyhh! Nogle gode ideer?