Sider

Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

onsdag den 6. oktober 2010

Gammelt nyt tøj!

Jeg har meget tøj i gemmerne, som enten er blevet for småt, stort eller ikke min smag længere - noget af det skal sælges, men meget kan sagtens genbruges og laves til et nyt stykke tøj. Blot ved at bruge en saks og evt. nål og garn (el. andet). Det kræver kun en lille smule fantasi.
Jeg har fået ny vest!
FØR (beklager billedkvaliteten)
NU
Har klippet ærmer af, klippet den op på midten og broderet millefleurs på brystet
Skønt med lidt nyt tøj til garderoben - hehe :o)

mandag den 4. oktober 2010

For 40 kr. lopper!

Jeg nåede sammen med Vigge i lørdags 3 loppemarkeder. Vi var på cykel rundt - turen ud var skøn, men turen hjem føltes som om, vi rykkede os i sneglefart, for der var sørme meget blæst imod os (og lidt mere gods at køre med)!
Vi endte med at bruge i alt 40 kr., men det var ikke lidt, vi havde med hjem!
En vase og en lille arkitektlampe (se bort fra rod på mit bord :))
En lille globus til drengenes amagerhylde og 3 børnebøger
En mappe fyldt med magasinet Alt om håndarbejde - alle numre fra hele 1980!
Jeg er i hvert fald vældig tilfreds med fangsten :O)

fredag den 1. oktober 2010

Også Vigges hue er nu afsluttet og taget i brug. Synes bare de er fine, de huer - og skal snart i gang med en til Ras, for han er også faldet for den :O)
Jeg tager på loppemarked i morgen og satser på at finde bl.a. noget fint retrostof, men også lamper af forskellig art ville glæde mig at finde - vi mangler både i køkkenet, på kontoret, i stuen og i soveværelset!!
Søndag står den på stegt flæsk med persillesovs hos svigerfamilien - juhuuu :o)
Rigtig god weekend!

onsdag den 29. september 2010

1 færdig

Den første vinterhue er færdig - det er Snorres. Jeg endte med at finde andet stof til midterstykket, end hvad jeg oprindeligt havde tænkt mig, og jeg synes, den er blevet så fin. Det var faktisk rigtig hyggeligt at lave den, og jeg er nu også gået så småt i gang med Vigges hue.
I sidste uge gik jeg i gemmerne og fandt en hel del tøj, jeg egentlig havde lagt væk, fordi jeg ikke bruger det længere - men meget af tøjet er jo egentlig i noget pænt/lækkert stof, så det kan jo bruges til nye projekter. Derfor fandt jeg en sød nederdel frem - den er nu lavet til stor taske/indkøbsnet m. lille lomme indvendig til pung/telefon.

lørdag den 18. september 2010

Fremskridt...

Endelig begynder Vigge og Snorres værelse at være et rigtig børneværelse - og et hyggeligt et efter min mening...
Jeg er færdig med amagerhylden - den blev malet i 3 omgange og kunne sagtens ha' klaret en mere, men jeg er en utålmodig en og ville bare have den op at hænge, så det kom den - og synes ikke det gør spor, den ikke er malet flere gange - den er alligevel rigtig fin. Så skal jeg blot finde nogle flere ting, der kan stå og pryde på den :o)
Vi fik også hængt nogle flere ting op på væggen - bl.a. gamle ølkasser af træ til opbevaring af bøger m.v (billede kommer på en anden god gang..).... Og et bamsetigerhoved :o) 
Og så fik jeg endelig min fine knagerække til mine halskæder op at hænge i soveværelset - uh, den er jeg vild med!
Fantastisk at tingene så småt begynder at finde deres plads, at flyttekasserne snart er væk og vores hjem snart føles som et rigtig dejligt og hyggeligt hjem.

onsdag den 1. september 2010

Færdiggjorte projekter

Dette lille søde vitrineskab fik vi foræret af min mormor. Det er egetræ og var ikke malet, da vi modtog det, så jeg gik straks i krig med lidt råhvid maling. I lågerne var der glas og et kryds af træ, men det smadrede i den ene låge, da det stod på bordet; min søn Snorre ville røre og *bum bang crash* - skabet fik overbalance og væltede ned på gulvet... Ja - så valgte jeg altså at fjerne glas og kryds i den anden låge også :o)
Knopperne er fundet i Donde-C på Vesterbro - så fine :) Er egentlig fint tilfreds med resultatet her


Det har taget mig RIGTIG lang tid at strikke denne hætte med halstørklæde - et af de projekter, som bare har fået lov at ligge som en dårlig samvittighed i garnkurven. Den er en gave til min veninde, som heldigvis har en god tålmodighed - hehe, for den skulle ha' været færdig sidste vinter :o/

tirsdag den 24. august 2010

Jeg ønsker mig...

Åhhh... der er så mange ting, jeg ønsker mig - specielt til mit nye rækkehus, som vi nu har boet i næsten 3 måneder.
Jeg er forelsket i disse lamper fra Quriosa...

I det hele taget er Quriosa fyldt af lækre brugte møbler og ting og sager fra 50'erne til 70'erne, jeg sagtens kunne forestille mig, ville pynte mit hjem :O)